I bedste Tour de France stil snupper vi lige en hviledag i
artikel-serien omkring mit fotografiske workflow. I dag har jeg
netop lagt endnu et afsnit af rejsedagbogen på min
italienske blog; viva-italia.dk, som netop omhandler en
dag/aften på vores påskeferie i Bella Italia, hvor knægten og jeg
lavede lidt forsøg med konceptet omkring at male med lys.

f/8 - 30 sec - ISO 200
Billedet viser de mange støtter /tårne med de katolske helgener,
som man ser overalt i Italien. Konceptet går ud på at man
fotograferer et emner med en meget lang lukkertid, hvor kameraet er
monteret på stativ. Mens lukkeren er åben "lægger" man lys på sit
objekt ved at "male" med en lommelygte eller anden lyskilde.
Et spejlreflekskameraet kan komme op på en lukkertid på 30
sekunder uden fjernkontrol. Med fjernkontrol og BULB funktionen er
max. lukkertid ubegrænset. En rigtig sjov øvelse, som vil kræve
mange forsøg og jo længe lukkertid - des mindre følsom på fejl i
maleprocessen ;-)
Det venstre billede viser objektet uden "maling", mens det højre
er det færdige resultat. Billedet er krydret med 2 flash med blå og
grøn gels monteret. Flash'ene er udløst med mine radio-triggers,
hvor den grønne er monteret på taget med en manfrotto superclamp og
den grønne sidder på en 3 meter høj lampestander. Ja, billedet er
taget på en bjergskråning, derfor skulle den grønne flash gøre brug
af lampestanderens fulde længde.